Persepolis - Efter jeg læste

1. Hvorfor har din selvbiografi været inspirerende at læse? Persepolis gav mig et bedre indblik i, hvordan livet var for en normal familie under en krig - Hvordan krigen ændrer nogle, mens andre holder stærkt fat i hvem de er. Persepolis hjalp mig også med at forstå, hvorfor krigen som den kan opstå og fortsætte, og hvilke metoder autoriteterne bruger til at skjule det negative, eller til at få befolkningen til at støtte dem. Det var inspirerende at se hvordan Marjane - bogens hovedperson - ikke underordnede sig de uretfærdige regler der blev lavet for hende. Hun holdt fast i sin stædighed og oprørskhed. Hun holdt fast i den hun var og lod sig ikke overbevise om, at hun tog fejl. Hendes familie vedholdte glæden og håbet igennem hele bogen. De bliver ved med at feste og hygge sig om aftenen - de kan let snakke om andet end krig, politik og martyrer. De mister aldrig håbet, de kommer altid på en løsning eller ny ide. Familien er også rigtig gode til at tage sig af nære venner og andre familiemedlemmer. Hvis en er kommet hjem fra krigen, eller er kommet i problemer, er de klar på at hjælpe - dette minder mig om at der ikke går noget af en af at hjælpe andre.

2. Hvilke nedslag opererer selvbiografisten med i sit liv? Marji fortæller om mange oprørske øjeblikke i sit liv: Hendes første demonstration - hvilket var den første ulovlige ting hun har gjort og også ret farligt. Hendes første fest - hvor de hører høj musik og går i punk-tøj. Flere nedslag hvor hun siger læreren imod og erklærer sig uenig med hvad de siger eller direkte siger at de lyver. Hendes første cigarret - som hun røg i protest mod sin mor. Første gang hun pjækker - da hun vil passe ind og virke sej. Der er også nogle nedslag der fortæller både om hvordan krigen er, hvordan den startede og hvilken effekt den havde på forskellige mennesker.

3. Hvad kan du bruge læsningen af denne selvbiografi til i forhold til dit eget liv? Den inspirerer mig til at sætte pris på det jeg har, og til ikke at sætte den jeg er til side. Marji er sig selv hele bogen igennem. Når lærerne fortæller hende noget som hun er uenig i fortæller hun dem det, i stedet for at sidde som en nikkedukke og acceptere det de siger. Når de skal bære slør i det offentlige, får hun også sagt at hun ikke forstår hvorfor, og så begynder hun at gå med cowboyjakker og kondisko ud over hendes slør, som en form for protest. Hun holder ved sine holdninger, selv om det er farligt.