Fremstillingsformer og komposition - Persepolis

Fremstillingsformer

Mange steder beskrives en specifik situation. Da det er en tegneserie, er nogle af detaljerne beskrevet af tegningerne.

Begivenheder er ikke beskrevet med mange specifikke detaljer. De er beskrevet på en måde, som giver læseren en ide om hvad der skete, men som også viser Marjanes humoristiske børnetanker. Måden de forskellige historier bliver fortalt på udvikler sig i takt med at hun bliver ældre. Børn finder ofte på de særeste ting at sige, og det er virkelig representeret godt, i de første kapitler hvor hun er en 10-11 år gammel. Senere får Marji nogle andre værdier hvilke reflekteres i hendes valg, og måde at fortælle på.

I løbet af selvbiografien fortælles der om mange år af hendes liv, så i det hele taget er den fortalte tid fra da hun var barn, til hun var teenager, mens fortælletiden er noget kortere.

I de bestemte nedslag bliver der ikke beskrevet nogle situationer sekund for sekund. Man får ideer om hvad der sker - lidt á la et eventyr eller en børnebog, hvor der bliver fortalt hvad der kommer til at ske efter sætningen slutter.

Generelt er fortællerformen beretning brugt meget igennem bogen.

Indimellem kommer et par fortællerkommentare, for eksempel på side 26 hvor der står:

"Det skal siges, at det var republikanernes tidi denne del af verden. Men hver enkelt fortolkede det på sin egen måde"

Hun reflekterer over hvad der er sket, men der bliver aldrig fortalt om nutiden. Hun holder sig til at fortælle om den tid, som det bestemte nedslag foregår i.

Der kommer ikke flashbacks midt i nedslag. Hvert nedslag holder sig til en begivenhed eller et emne. Hvert nedslag beretter mest om hvad der hændet. Det virker ikke som om man er i situationen, det virker mere som om hun fortæller historien til en hvor kun det vigtigste er taget med. Sådan noget som den specifikke dialog eller hvordan folk ser ud, er ikke vigtigt for pointen.

Komposition

Selvbiografien Persepolis indledes med et flashback, hvor Marjane fortæller om den begivenhed, som er første gang, hun bliver bedt om at gå med tørklæde.

Bogen er skrevet kronologisk. Der er fortalt om nogle forskellige begivenheder eller perioder i hendes liv. Der spriges ikke frem i tiden, historien foregår kun på det tidspunkt der fortælles om, læseren hører aldrig om hvordan hun har det idag. Vha. et par fortællerkommentare får man dog en form for indblik i hvad det havde af betydning, men det meste er reflektioner over hvorfor hun gjorde som hun gjorde.

Bogen starter direkte ud med et nedslag fra hendes barndom, hvordan hun oplevede det. Dernæst kommer den politiske forklaring, som hun muligvis først har forstået efter begivenhederne da bogen starter da hun var 10 år gammel. Efter den politiske forklaring kommer hendes - og hendes nærmestes - reaktion på ændringen eller begivenheden.

Sådan er de fleste kapitler bygget op.