Kunsten at græde i kor - Erling Jepsen, 2001

Kunsten at græde i kor handler om den 11-årige Allan og hans dysfunktionelle familie. Vi vil i denne lektion fokusere på tekstens fortælleforhold. I skal arbejde med de følgende spørgsmål i grupperne:

1. Den 11-årige Allan er den eksplicitte fortæller i teksten, men hvordan kan vi se at begivenhederne ses gennem hans øjne? Man kan se at Allan er et barn da han ser mange af tingene på en uskyldig måde. Han tror at hans far altid har ret. Han ser sin far som en person der er højest i hierakiet, han har styr på ALT Allan sætter ikke spørgsmålstegn ved hvad hans far gør, han regner med at han har ret, og hvis han er uenig bakker han alligevel op om hvad faren gør, da han er en form for forbillede for Allan, det kan ses på side 88 af uddraget hvor Allan mener at de skal ringe til politiet mens hans far nægter. Allans søster prøver så at ringe op:

"Far ved ikke hvad han skal gøre for at få hende til at lade være..." "Jeg river telefonbogen ud af hånden på min storesøster"

2. Analyser sammenstødet mellem faderen og Budde på s. 84-88: hvordan fortolker Allan denne situation og hvordan vil vi som voksne læsere forstå situationen?

I situationen er Allans far pinligt berørt over at han bliver starket i røven. Dette ser Allan ikke. Allan prøver at svare igen for sin far. Han forstår ikke hvorfor hans far ikke giver Budde igen. Han er forvirret og forstår ikke at hans far ikke er perfekt, men han står det hen med at hans far sikkert ved hvad han laver. Det er nok en grund til hvad der sker.

Allan tror at hans far er uovervindelig og modig, men faren er bange for Budde. Allans tillid til sin far gør at han regner med at faren har situationen under kontrol, eller at han bare lige har glemt hvad han skal sige. Han kan ikke forstå at faren ikke kan gøre noget.

Voksne læsere ser tydeligere at faren er bange for Budde og ikke ved hva han skal stille op.

Faren prøver både at holde lav profil for ikke at få tæsk, og han prøver at bevise for sin søn at han har styr på det.

3. Og hvordan forstår Allan faderens selvmordsforsøg s. 90 og reaktionerne på familiens problemer på s. 94-95, og hvordan vil vi som voksne læsere forstå disse forhold (incest og selvmordsforsøg)?

Allan forstår at faderen skal i fængsel, og det giver mening for ham at det ikke er et liv faren gerne vil leve. Hans far har fortalt ham om forskellige former for selvmord fra en ung alder, så det er blevet gjort til en normal til i deres familie - dette gør at Allan forstår hvorfor han gør det.

Alligevel vil Allan ud og redde sin far når han hænger sig, så selv om han forstår det accepterer han det ikke helt.

Læseren ser det som en sidste udvej. Faren er blevet afsløret i incest, alle ser ned til ham og han har ingen chance for at redde sit ry.

4. Diskuter til slut forholdet mellem den eksplicitte fortæller og den implicitte: hvad får Erling Jepsen eller den overordnede implicitte fortæller ud af at få en eksplicit fortæller, der er barn, til at berette de tragiske begivenheder i familien? Hvad giver denne konstruktion sammenlignet med Kristian Ditlev Jensens voksne tilbageblik?

Det at historien er fortalt fra et barns perspektiv, i stedet for at en voksen fortolker på det, gør at man forstår Allans handlinger bedre. Man forstår hvorfor han stadig elskede sin far, hvorfor han ikke sagde noget til andre og hvorfor hans far er et forbillede.

Hvis en voksen havde fortalt historien om hans familie med incest havde læseren med det samme fået en fortolkning på hvor forfærdelig en ting der er sket. Når man ser det gennem et barns øjne får man lov til selv at fortolke lidt. Man skal læse lidt mellem linjerne.

Historien er meget mere rå og medrivende, når den fortælles af et barn.

5. Diskuter til slut hvordan en selvbiografi skrevet af Allan ville se ud sammenlignet med denne fiktive fortælling. Hvilken effekt ligger der i den skønlitterære fremstilling?

I den skønlitterature fortælling får læseren oftere lov til at fortolke selv og læse mellem linjerne.

En selvbiografi giver forfatteren mulighed for at reflektere over og fortolke sit eget liv, hvor skønlitteraturen fortæller mere generelt om problemet.