top of page

Selvbiografi og Jeg er Zlatan

  • Emil, Anna og Maiken
  • Feb 11, 2016
  • 2 min read

Hvilke fremstillingsformer findes i teksten?

Scenisk fremstilling:

Zlatan bruger meget tid på at beskrive enkelte situationer som har haft betydning for hans videre liv.

Vi ser et eksempel på scenisk fremstilling i kapitel 3 s. 1-2, hvor Zlatan beskriver hvordan han kom for sent til en kamp, men løb direkte ind på banen og vendte kampen ved at score 8 mål, der er brugt en scenisk fremstilling til at forklare situationen, hvilket vil sige at vi føler os tæt på handlingen og ser det lidt som en film. Der er ikke så mange specifikke detaljer. Der er direkte tale og der er lavt fortællertempo.

Fortællerkommentar:

Fortællerkommentarerne har stor betydning for Zlatans selvbiografi. Tit oplever vi at Zlatan beskriver en situation, for så derefter at kommentere på tilbageblikket.

Dette ser vi f.eks. i kapitel 3 s. 4 hvor Zlatan kigger tilbage på dengang hvor klassen fik en speciallærer pga. af ham: “Okay, jeg var måske ikke den mest udprægede duksedreng”

Fortæller

Fortælleren i Jeg er Zlatan er en eksplisit jeg-fortæller, hvilket er meget typisk for en selvbiografi.

Refleksioner:

Vi får givet mange øjebliksbilleder, hvor Zlatan derefter reflektere over de forskellige ting, der er sket, og hvad det videre har betydet for ham. Så på den måde reflekterer han meget over de forskellige ting, der er sket for ham.

Replik:

Nogle af Zlatans små historier bruger replikker på en måde, som gør historien mere virkelig, så man kan sætte sig selv i situationen. Der er et eksempel på en replik i kapitel 3 side 2 (i midten), hvor Zlatans far siger, at han skal til at spille i en stor klub:

“ ‘Zlatan, det er på tide, du begynder at spille i en storklub’

‘Hvad mener du med storklub? Hvad er en storklub?’ ”

Replikker er ikke brugt så ofte i teksten. De forekommer kun i nogle af de vigtigste øjeblikke, eller steder hvor direkte tale gør fortællingen mere levende.

Karakteriser sproget i uddraget!

Der er meget talesprog og lav stil med mange parataktiske sætninger, hvilket gør at sproget ikke er særlig kompliceret og letforståeligt. Der er ikke brugt særlig mange akademiske ord. Det at der er mange skældsord underbygger også at det er lav stil og talesprog. Mange gentagelser, hvilket også er meget talesprogsagtig, da man ellers ville have sorteret dem fra, så der var knap så mange gentagelser.

Uddraget er skrevet i et meget simpelt sprog, i lav stil, som er let at læse uden for lange, indviklede ord. Det virker meget hverdagsagtigt med talesprog indimellem. Det er dog ikke fortalt udelukkende i talesprog.

Han fortæller det som det var, og reflekterer somme tider over hvad det senere har betydet for ham. Hans historier er ikke blevet censureret, han fortæller situationen som han oplevede den, det gør bogen mere troværdig. Med talesprog og ærlige fortællinger føles det som om Zlatan selv sidder og fortæller om sit liv til læseren.

 
 
 

Comments


Featured Review
Tag Cloud
bottom of page